Gratis cybersikkerheds-plakater til danske virksomheder: Små greb, stor effekt

Sentiq A/S lancerer en awareness-kampagne, hvor danske virksomheder gratis kan modtage cybersikkerheds-plakater som støtte til bedre sikkerhedsadfærd i hverdagen.

Mange cyberhændelser opstår ikke på grund af avancerede tekniske fejl, men som følge af helt basale handlinger i en travl hverdag. Et uopmærksomt klik, en genbrugt adgangskode eller manglende eftertanke kan være nok. Med denne kampagne ønsker Sentiq A/S at gøre cybersikkerhed mere nærværende og synlig for medarbejdere – dér hvor arbejdet faktisk udføres.

Plakaterne uddeles gratis til danske virksomheder som et lavpraktisk værktøj til at styrke awareness og understøtte en mere sikker kultur på tværs af organisationen.

Effektiv awareness starter med synlighed og gentagelse – ikke komplekse systemer.

Gratis materialer til styrket awareness

Cybersikkerheds-plakaterne er udviklet som et supplement til eksisterende awareness- og træningsindsatser. De fungerer som små, visuelle påmindelser om god sikkerhedsadfærd og kan bruges både som introduktion til awareness-arbejde og som løbende støtte i hverdagen.

Formålet er at gøre det lettere for virksomheder at arbejde kontinuerligt med awareness – også uden store budgetter eller tunge programmer.

En del af en større awareness-indsats

Kampagnen er første skridt i en bredere indsats, hvor Sentiq A/S løbende vil udvikle og stille yderligere awareness-materialer gratis til rådighed for danske virksomheder. Ambitionen er at sænke barriererne for at arbejde struktureret med cybersikkerhed og give flere organisationer adgang til praktiske værktøjer, der kan styrke den grundlæggende modstandsdygtighed.

Initiativet skal ses som et bidrag til bedre cybersikkerhed i det danske erhvervsliv – hvor små, konsekvente greb kan gøre en reel forskel.

Awareness,
der bliver hængende

Tre plakater, der understøtter jeres næste awareness-kampagne og hjælper medarbejdere med at huske de vigtigste sikkerhedsprincipper i hverdagen.

Plakaterne fungerer som en effektiv forlængelse af jeres awareness-præsentation eller træning – også efter mødet er slut.

  • Trykt på kraftigt papir i plakatkvalitet (70×50 cm)
  • Klar til ophæng på kontoret.
Afsendes normalt indenfor 2 hverdage.